Sejlerlejrskole 2013

DAG 1
Afgang Hou lørdag den 22. juni kl. 16:00
Ankomst Øer Maritime kl. 22:15
Sejlet distance: 22 sømil
LÆS om dagen herunder :-)

DAG 2
Søndag den 23. juni.
Overligger dag Øer.
Hårdt vejrs sejlads 14 sømil til Ebeltoft.
LÆS om dagen herunder :-)

Dag 3
Mandag den 24. juni.
Overligger dag Øer.
Hårdt vejrs sejlads 14 sømil til Ebeltoft.
LÆS
om dagen herunder :-)

DAG 4
Afgang Øer tirsdag den 25. juni kl. 9:00
Ankomst Marselisborg Havn kl. 17:30
Sejlet distance: 25 sømil
LÆS om dagen herunder :-)

Dag 5
Onsdag den 26. juni.
Overligger dag Marselisborg havn.
Hårdt vejrs sejlads 10 sømil til Egå.

DAG 6
Afgang Marselisborg Havn torsdag den 27. juni kl. 7:00
Ankomst Hou Havn kl. 11:30
Sejlet distance: 15 sømil

Samlet sejlet distance: 100 sømil!

   
Endelig blev det d. 22 juni, og alle ventede spændt på vi skulle af sted! Alle elever skulle være nede på havnen klokken 11, og holde til der indtil vi fik grønt lys til at sejle. Vi ventede og ventede.. Vi sad og ventede på vi ville blive kaldt til fællesmøde, og endelig skete det, 15:30 blev vi kaldt til fællesmøde, dog blæste det stadig for meget til at vi kunne sejle. Men endelig fik vi besked på vi måtte sejle af sted. Klokken blev 16:10 og så tøffede de første både af sted. Næste havn vi skulle ligge i hed Øer Maritime ferieby. Vi havde god vind da vi endelig kom af sted og humøret var højt ved alle elever og lærer. Det gik stille og roligt, og alt var under kontrol på vej herover. Da alle bådende kom ind skulle vi holde fællesmøde, hvilket først blev klokken 22:00. Efter fællesmødet begyndte de fleste elever og lave deres aftensmad, og efter det kaldte sengen. Efter en god dag, med masser af vind i hovedet var eleverne blevet meget trætte og der gik ikke længe før de sov! Knus herfra :-)
 
Emma Haubro & Sara Mæhlesen.
   
Idag, den 23. juni, lå vi i Øer Maritime Ferieby, fordi der var for hård vind, til at vi kunne sejle. Dog var der alligevel mulighed for at komme ud og sejle en tur, og det benyttede en håndfuld elever sig af. Turen gik til Ebeltoft. Der var også anden mulighed for at komme til Ebeltoft, nemlig ved at gå med et par lærere, hvilket et par stykker også benyttede sig af. Der blev arrangeret fodbold og hygge på havnen, men dagens mest attraktive aktivitet var dog en tur i svømmehallen. I dag var det som bekendt Sankt Hans, og det fejrede vi med maner - selvfølgelig i ægte HMI-stil - med sang, ristede pølser og selvfølgelig båltale. Senere på aftenen blev der hygget i de forskellige både, og på land med spil og hyggeligt socialt samvær. I morgen håber vi meget på at sejle videre.

Iben
   

Den 24. juni
Da vi stod op, var vi forberedte på at skulle sejle til Marselisborg Havn, men  vi måtte i stedet tilbringe endnu en hyggelig dag i Øer maritime havn.
Lars truttede igen smukt i hornet og dagens klaptorsk og dagens helt blev udelt. Niels blev den store helt, da han heltemodigt hjalp malte.
Celina blev en ordentlig klaptorsk, da hun havde glemt at lukke nogle haner og havde derfor i løbet af natten oversvømmet den fine båd "Delfi".
Så sang vi fødselsdags sang for de to fødselarer Niel og Mathias Kirk.
Derefter måtte vi selv bestemme  hvad vi ville lave. Lars havde arrangeret en Minigolf tunering, som en stor del af os deltog i.
Nogle var også ude og sejle en tur til Ebeltoft.
Vi var også rigtig mange der var en tur i svømmehallen, deriblandt Marlene Bendtsen og Trine Lise.  
Aftenen sluttede af med stille og rolig hygge.

Tak for en skøn dag HMI :-) Signi

   

25. juni
Da vi i to dage havde hygget og nydt havnemiljøet i Ebeltoft, stod den på tidlig skippermøde på kajen. Merselisborg var næste stopklods! Alle var fulde af energi efter to dage med svømmehal, minigolf og hoppepude. Turen blev mere vild og længere end forventet, men en sjov tur med varierende sejlads. Den sidste kilomet blev udfoldet i ren pirate of the caribbean stil, med enorme bølger. Da vi ankom og alle var samlet, blev der hygget igen, igen med grillpølser, bytur og sjove indslag, alt i alt en dag med en masse nye sejleroplevelser!
Skrevet af: Morten Richardy